De fleste kender filmen The Sound Of Music, men ikke alle ved, at Kaptajn von Trapp og Maria er historiske personer.
Kaptajn von Trapp blev født 4 april 1880. Han gjorde indsats under Boxer Opstanden i Kina år 1900, hvor han udviste stort mod og blev forfremmet til kaptajn i den østrig-ungarske flåde. I januar 1911 blev han gift med Agathe Whitehead, hvis bedstefar havde opfundet den selvdrivende torpedo. Med Agathe fik han børnene Rupert, Agathe, Maria, Werner, Hedwig, Johanna og Martina.
Da første verdenskrig brød ud, fik von Trapp kommandoen over to af Østrigs seks ubåde, som stadig var på forsøgsstadiet. I april 1915 lykkedes det ham at sænke det franske krigsskib Leon Gambetta i det joniske hav. Georg von Trapp blev straks en nationalhelt. Han blev dekoreret med Maria Theresia korset og fik titel af baron. Som bekendt tabte Østrig krigen og blev frataget provinserne med adgang til havet. Flåden blev opløst, og Georg von Trapp blev sendt på pension i en alder af kun 38 år. 2. september 1922 blev han ramt af endnu en tragedie, da hustruen Agathe døde af skarlagensfeber. I de følgende år drev Georg von Trapp rederivirksomhed på Nordsøen og på Donau. Det er her Maria kommer ind i billedet.
Maria Augusta Kutschera blev født 26. januar 1905. Kort efter fødslen døde hendes mor Augusta Rainer Kutschera. Hendes far Karl Kutschera magtede ikke at tage sig af datteren, så hun voksede op hos hans kusine. Da faren døde fik Maria “Onkel Franz” som formynder. Maria havde hidtil fået en religiøs opdragelse, men “Onkel Franz” var glødende socialist og selvfølgelig stærkt anti-kristen. Han viste ikke sin plejedatter kærlighed og opdrog hende meget strengt. Maria endte med at blive en kold og kynisk gudsfornægter. Som voksen blev hun uddannet i Wien på Statens Lærerhøjskole i Progressiv Pædagogik. Mens hun gik her, genfandt hun sin kristne tro, da hun hørte jesuitterprædikanten Fader Kronseder. Maria oplevede det som Guds udstrakte hånd og mente hun burde gøre noget til gengæld. Hun begav sig til Salzburg, hvor hun blev optaget som novice på benedektinerklosteret Nonnberg, og herfra blev hun “udlånt” som huslærer til von Trapp familien. Her skulle hun være i 10 måneder, indtil hun skulle aflægge sit klosterløfte. Imidlertid blev hun der for stedse. Den 26. nov. 1927 giftede hun sig med Georg von Trapp. Sammen fik de børnene Rosmarie, Eleonore og Johannes.
Musik betød meget for familien. Kaptajn von Trapp spillede violin og yndede at synge med sine børn. Det var noget som passede hans unge initiativrige kone, som lærte familien et væld af sange, som de ikke kendte. Der var flere som mente familiens musikalske evner var enestående. Da von Trapp´s bank gik konkurs i 30erne, blev han tvunget til at udleje værelser på familiens ejendom, for at supplere indtægterne. En af deres lejere var operasangerinden Lotte Lehmann, som boede hos dem i august 1936. Da hun havde hørt dem synge, opfordrede hun dem til at deltage i konkurrencen for korsang på Salzburg festivalen. Georg von Trapp følte det ydmygende at lade sin familie optræde offentligt og gav kun modstræbende sin tilladelse. Præsten Franz Wasner, som siden påsken 1935 havde boet hos dem og holdt messe i deres kapel, var selv et musikalsk geni og blev deres korleder. Familien vandt konkurrencen og fik tilbud fra udenlandske impresarier om at optræde.
Den 11 marts 1938 marcherede tyske tropper ind i Østrig, og Hitler bekendtgjorde Anschluss. Kaptajn von Trapp var forfærdet over udviklingen, og familien nægtede at deltage i nazificeringen af Østrig. Familien afviste at hejse naziflaget, og børnene nægtede at heile i skolen. Den ældste søn Rupert, som var uddannet læge, fik tilbudt en høj stilling ved et hospital i Wien (taget fra en jøde), og Georg von Trapp fik tilbudt kommandoen over en tysk ubåd. Både fader og søn afviste de tilbudte stillinger. Da de yderligere nægtede at synge på Hitlers fødselsdag, var den eneste realistiske udvej at forlade landet. Det gjorde det nemmere for dem at forlade Østrig, at de havde italienske pas. De havde tidligere boet i Trieste, som efter første verdenskrig var blevet en del af Italien. Fader Wasner rejste med dem, da han var uundværlig som korleder, og selv var i fare, da han redigerede et anti-nazistisk tidsskrift. I august 1938 forlod de deres hjem under dække af at skulle på ferie i det sydlige Tyrol, men i virkeligheden krydsede de grænsen til Italien. De optrådte et par gange i Italien, men måtte forlade landet efter få uger, da man mistænkte dem for at være spioner. I oktober måned nåede de England, hvor de gik ombord på skibet American Farmer og sejlede fra Southampton til New York. I New York havde de kontakt med en impresario som arrangerede en turne for The Salzburg Trapp Choir, som de kaldte sig. Deres første koncert fandt sted i Easton, Pennsylvania.
I foråret 1939 blev familien tvunget til at forlade USA, da myndighederne nægtede at forlænge deres visum. Man kom da i tanke om en dansk impresario, som havde tilbudt at arrangere en turne i Danmark, et tilbud de tog imod. På deres turne i Danmark gav de bl.a. koncert i Fyens Forum i Odense den 9.maj 1939. Under deres ophold boede de på Hotel Postgården i Assens. Fader Wasner kendte nemlig den katolske præst i Assens, pastor Ballin. De optrådte også i Sverige, og det var her de opholdt sig, da Tyskland angreb Polen. De besluttede at sejle tilbage til USA hvortil de ankom 7. oktober 1939.
Da de havde fået opholdstilladelse, fortsatte de med at turnere og blev vel modtaget hvor end de kom. Familien arbejdede først for Charles Wagner´s concert agency, men de havde svært ved at blive kendte, så de kontaktede det prestigefyldte Colombia Concerts. Først var man hos Colombia Concerts afvisende overfor tanken, men det lykkedes Maria von Trapp at overtale selskabet til at hyre dem for en sæson, under navnet The Trapp Family Singers. De skulle dog selv finansiere den nødvendige reklamekampagne. Succesen blev imidlertid så stor, at familien turnerede i hele 16 sæsoner. De turnerede i det meste af USA og befandt sig i Lowell, Massachusetts, da japanerne angreb Pearl Harbor, 7 december 1941. Familien kunne ikke tit nok minde deres amerikanske venner om, hvilken gave det var at bo i et frit land. Turneen bragte dem også til staten Vermont, som familien syntes godt om, da landskabet mindede dem om Østrig.
Da koncert sæsonen 1942 sluttede, havde de 1000$ i overskud, som de investerede i en landejendom i byen Stowe i Vermont. Anden verdenskrig betød nye tider for familien von Trapp. I 1943 meldte Rupert og Werner sig til hæren og gjorde tjeneste i 10th mountain Division, så The Trapp Family Singers blev for en tid et kvindekor. Benzinen blev rationeret, så de måtte rejse med tog, når de turnerede.
Ingen kunne undgå at bemærke, hvor meget musikken betød for familien von Trapp, og de blev tit spurgt hvorledes man bar sig ad med at få det forhold til musik, som de havde. Det medførte at familien i 1944 realiserede projektet Trapp Family Music Camp. Meningen var at skabe en ferielejr, hvor familien ville synge og danse med deres gæster, give musikundervisning og vise dem Stowe og omegn. Familien von Trapp kunne selvfølgelig ikke huse alle de mennesker i deres hjem, så de lejede en civilforsvarslejr af staten Vermont. Lejren slog dørene op 10 juli 1944 og blev en stor succes. Flere af gæsterne blev så imponerede, at de selv skabte et kor, da opholdet hos familien von Trapp var til ende.
Da krigen sluttede var Salzburg besat af amerikanske tropper. En major var forfærdet over den nød og elendighed han oplevede i byen, så han skrev til familien von Trapp og opfordrede dem til at hjælpe. Familien reagerede prompte. Maria von Trapp holdt sin “Austrian Relief Speech” , ikke blot på deres turne men også i radio og fjernsyn. Snart strømmede det ind med bidrag fra velmenende amerikanere. Bidragene blev straks sendt videre til Østrig og distribueret af feltpræster i Salzburg og Wien.
Kaptajn von Trapp fulgte sin familie i tykt og tyndt, men under en turne i 1947 blev han syg. Han fløj til New York, hvor han kendte en læge, han havde tillid til. Svaret var nedslående. Kaptajnen havde lungekræft og hans helbred blev stadig dårligere. Maria besluttede at bringe sin mand hjem til Stowe, hvor han drog sit sidste suk 30. maj 1947 omgivet af sin familie. Hans kiste blev dækket af et flag fra hans ubåd, og han fik et gravsted på familiens ejendom.
I 1948 blev familiens medlemmer amerikanske statsborgere. De fortsatte med at turnere indtil 1956, hvor familien blev spredt for alle vinde. Flere af børnene var i mellemtiden blevet gift og ønskede at skabe et liv for sig selv. Hedwig, Rupert og Johanna døde i henholdsvis 1972, 1992 og 1994. Maria Augusta von Trapp døde i 1987 og Franz Wasner døde i 1992. I familiens ejendom i Stowe blev der indrettet hotel, som fik navnet “The Trapp Family Lodge”. Det eksisterer stadig. Johannes von Trapp er direktør og hans børn, Sam og Kristina, tager sig af den daglige drift.
© Copyright Anne Mette Børsting